Storegade 18, 6270 Tønder
Præsentabel ejendom
På en god placering, på Tønders gågade sælges meget præsentabel ejendom.
På Storegade 18 ligger denne flotte ejendom, som har en flot facade mod gågaden og byens mange handlende. Ejer driver pt. butikken i stueplan og bor privat i lejligheden over butikken, dette kan fortsætte hvis en køber ønsker at erhverve ejendommen som investering, eller ejendommen kan frigøres til køber, hvis køber selv skal benytte ejendommen helt eller delvis. Det kræver naturligvis, at sælger har en rimelig tid til at søge andet lejemål til såvel beboelse som erhvervsdelen.
Butikken i stueplan udgør en stor flot butik med god loftshøjde og en flot facade med fremtrædende facadepartier, hvor der er god plads til udstilling og reklame. Udover et stort flot butiksareal, er der mange gode lagerkvadratmeter i forlængelse af butikken. Dele af lageret ligger i en charmerende og autentisk pakhus bygning - hvor der virkelig er mulighed for enten, at indrette kreative rum eller helt nytænke arealerne. På 1. sal over butikken og med facade ud til gågaden, ligger en lejlighed på hele 157 m², en meget flot, velholdt og præsentabel lejlighed med god plads. Der har tidligere været trappeforbindelse mellem butik og beboelse.
Mod Spikergade ligger det tilhørende byhus med egen adresse, og på eget matrikel samt indgang fra Spikergade, En fin lille lejlighed som er renoveret og i en flot stand. Herudover der der adgang til lille gårdhave. De to bygninger er forbundet af en terrasse, hvor der under denne kan parkeres biler, som man via port fra nabomatriklen, kan komme ind til med bil.
Der er i denne ejendom rigtig mange gode kvaliteter og detaljer som skal opleves. Pakhuset bagved og gårdrummet er unikt, ligesom der medfølger et byhus. Dette kommer oveni en allerede velfungerende butik- og beboelsesdel. Dertil skal nævnes, at ejendommen har opnået et energimærke D, som er flot taget bygningens alder i betragtning.
Grundarealet er på i alt 673 m² og størstedelen udgør bebyggelse, de resterende arealer udgør gårdmiljø.
Placering af Storegade 18, 6270 Tønder