Se alle billeder hos mægler
Forside / Investering / kontor / Sydjylland / Esbjerg / Edison Park 4
Moderne og velindrettet kontorejendom fra 2013, beliggende i attraktivt udviklingsområde i Esbjerg N, tæt på Motorvej E20
Edison Park 4, 6715 Esbjerg N
Investering i Kontor
Fleksibel kontorejendom på 2.391 m2 med lavt energiforbrug
• Moderne, lyst og velindrettet kontorejendom fra 2013 med lavt energiforbrug
• Fleksibel indretning, i nordisk stil, med et betagende atrium centralt i bygningen
• Gode tilkørselsforhold og masser af P-pladser (48 stk.) – med mulighed for flere
• Solid, stabil lejer (Norlys Holding A/S), der afholder alt drift frem til den 1. juni 2028
• Beliggende i attraktivt udviklingsområde i Esbjerg N (Kjersing) tæt på motorvej E20
• Oplagt som større firmadomicil eller kontorfællesskab med moderne fælles faciliteter

Med en god, lettilgængelig beliggenhed i et af Esbjergs mest populære erhvervsområder, Kjersing, hvor mange af byens seneste store erhvervsbyggerier er opført, herunder produktionsejendomme, firmadomiciler og logistikejendomme, sælges nu denne velindrettede kontorejendom fra 2013, der siden opførelsen har været udlejet til Norlys Holding A/S.

Ejendommen rummer et samlet etageareal på 2.391 m2 og fungerer i dag som en flerbruger-ejendom med 3 forskellige fremlejetagere, som bl.a. deler indgang og atrium, kantinen i stueplan samt mødelokaler i forskellige størrelser.

Indretningen er særdeles fleksibel, og med toiletkerner centralt placeret på hver etage, er der nemt at opdele i flere forskellige enheder, som hver for sig har de nødvendige faciliteter – og som deler netop de faciliteter og arealer, der giver god mening at være fælles om.

Fra mange af lokalerne på hver etage, er der direkte forbindelse til den 198 m² store atrium i bygningens midte, der udgør et fantastisk rum med over 11 meter fra gulv til loft, og som giver betagende flotte lysindfald på hver etage. Fra dette atrium til ydervægge er der kun få bærende vægge, hvormed det i vid udstrækning er muligt at indretningen – hvad enten man efterspørger storrumskontorer eller mindre separate kontorenheder.

I grundplan udgør den 3-etagers bygning 871 m2 (inkl. 198 m2 atrium), mens der er 668 m2 på både 1. og 2. sal. Hertil kommer en kælder på 184 m2, der fortrinsvis fungerer som depot og lager. Der er adgang til elevator på alle 4 plan. Indretningen er overalt lyst og moderne i sit udtryk, præget af en klar nordisk inspiration.

Ejendommen opvarmes med fjernvarme og er nyligt energimærket med karakteren ”A2010”, med et lavt energiforbrug til følge.

Den tilhørende grund udgør et 4.200 m2 regulært areal, der delvist er udlagt i græs og befæstede parkeringsarealer. Der er i dag anlagt 48 P-pladser på matriklen, med plads til flere, hvis behovet skulle vise sig.

Alt i alt en moderne og velindrettet kontorejendom med en lettilgængelig beliggenhed i vækstområde.

OMRÅDET:
Ejendommen ligger i et populært erhvervsområde i Esbjerg N, Kjersing, hvor der gennem de sidste 10-15 år er sket en betydelig udvikling og udbygning af særligt pladskrævende produktionsvirksomheder, store firmadomiciler, fragtcentraler m.m.

Som nærmeste nabo ligger Norlys’ og Netselskabet N1’s flotte domicil på over 12.500 m2 (opført i 2013), mens Esbjerg Gods’ domicil på over 17.200 m2 (opført i 2010 og 2016) ligger lige på den modsatte side af Kjersing Ringvej.

I området er der god forbindelse til omkringliggende hovedveje, ligesom den nærmeste motorvejsafkørsel kun ligger 1,6 km væk, alt imens afstanden til Esbjerg Lufthavn er 5,4 km.

Nærmeste busstoppested ligger 350 meter fra Edison Park 4, mens der er 1,9 km til nærmeste togstation (trinbrættet ved Bilka).

Via Motorvej E20 er der endvidere god forbindelse til Esbjerg Havn, der ligger 8,9 km herfra.

Området i Kjersing spås at spille en stor rolle for den fortsatte positive udvikling i Esbjergs erhvervsliv, der i disse år er begunstiget af stor interesse fra ind- og udland, grundet byens unikke position i bl.a. den grønne omstilling, hvorfor der også er planlagt enorme anlægsinvesteringer i Esbjerg i de kommende år.
Placering af Edison Park 4, 6715 Esbjerg N
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg
Se hos mægler
Sagsoplysninger
Sagsnr
67001751
Telefonnummer
Se telefonnummer {{ phone }}
Email
Se email {{ email }}
Økonomi
Pris i kr.
29.500.000 kr.
Årlig lejeindtægt, i alt kr.
3.129.334 kr.
Årlig lejeindtægt pr. etage m² kr.
1.308 kr.
Årlige driftsudgifter kr.
283.023 kr.
Årlige driftsudgifter pr. m² kr.
118 kr.
Afkast %
9,9 %
Pris pr. m² kr.
12.337 kr.
Lokalet
Etageareal
2.391 m²
Grundareal
4.200 m²
Energimærke
A10
Faciliteter
Atrium
Elevator
Fjernvarme
Kælder
Lager
Depot
Storrumskontor
P-plads
Firmadomicil
Anvendelse
Kontor
Lager