Industrivej 4-6, 8660 Skanderborg
Erhvervspark med god lejerspredning
Introduktion
Udlejet erhvervspark beliggende med kort afstand til Motorvej E45 i Stilling syd for Aarhus sælges. Ejendommen indeholder 20 attraktive erhvervslejemål i udlejningsvenlige størrelser samt 1 beboelseslejemål. Bygningerne huser en bred variation af virksomheder, hvilket sikrer en god lejerspredning - og dermed også en god risikospredning set fra et investeringsperspektiv.
Beliggenhed
Ejendommen er beliggende i et udbygget erhvervsområde i Stilling syd for Aarhus. Området ligger med kort afstand til Motorvej E45 med 2,5 km. til motorvejstilkørslen Skanderborg N/ Stilling. Køretiden til Skanderborg midtby er ca. 10 min., mens Aarhus nås på under 20 min. Der er endvidere gode offentlige transportmuligheder til området i form af busforbindelse til/ fra Skanderborg og Aarhus få minutters gang fra ejendommen.
Beskrivelse
Erhvervsparken indeholder 20 erhvervslejemål og 1 beboelseslejemål fordelt på fire bygninger, som ligger parvist ved siden af hinanden på to selvstændige matrikler. Erhvervsparkens samlede areal udgør i alt ca. 3.500 m².
Erhvervslejemålene har attraktive størrelser, som spænder fra ca. 50 – 650 m², med hovedparten af lejemålene i størrelsesordenen 100 – 200 m². Arealerne er overvejende udlagt til lager/ produktion med tilhørende kontor-/ velfærdsfaciliteter for nogle af enhederne. Erhvervslejemålene er for de flestes vedkommende opvarmede og isolerede. Arealerne er regulære og har god loftshøjde – i et enkelt lejemål helt op til 5,9 meter i kip. Der er generelt et godt lysindfald i lokalerne fra vinduespartier i siderne af bygningerne. Gulvene er betongulve. Adgangen til lejemålene sker for de flestes vedkommende via portadgang i niveau med udvendigt terræn. Beboelseslejemålet udgør 170 m² fordelt på to plan med et flot kig udover Stilling Sø.
Ejendommen huser en bred variation af virksomheder, hvilket sikrer en god lejerspredning. For flere af lejemålene er der tale om meget stabile lejere, som har beboet ejendommen igennem en længere årrække. I tilfælde af eventuelle opsigelser fremadrettet vurderes genudlejningsmulighederne yderst fornuftige med mulighed for at hæve lejen betragteligt på flere af enhederne.
Ejendommens grundareal udgør samlet for begge matrikler i alt 7.624 m². Udenomsarealerne er overvejende befæstet med asfalt og udlagt til parkering samt tilkørsel til ejendommens mange porte.
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om denne ejendom eller en fremvisning kontakt venligst senior erhvervsmægler Mads Thomsen på mobil nr. 3159 4258
Placering af Industrivej 4-6, 8660 Skanderborg