Niels Brocks Gade 19, 8900 Randers C
Boligudlejning i Tøjhushavekvarteret
Ejendommen består af et randbebygget forhus i fire plan opført i 1933 og byfornyet i 2002.
Ejendommen er fuldt udlejet og indrettet med fem beboelseslejligheder - to 2-værelses i stueetagen, en 4-værelses på 1. salen og 2. salen, og en 4-værelses på 3. salen, hvortil der er indrettet tre værelser i tagetagen med indvendig trappe. Endvidere fuld kælder til cykler, pulterrum, vaskeri samt teknikrum varme, vand og el-tavler.
Fortrappe fra stuen til 3. salen, og bagtrappe fra kælder til tagetagen.
Ejendommen fremtræder i store træk i original stil og materialer, og der vil være udviklingspotentiale i form af moderniseringer ved genudlejninger.
Facader: murværk i funkisstil
Tag: Mansardtag belagt med røde vingeteglsten.
Vinduer: Originale trefags vinduer i træ med kittet enkeltlags-glas og med forsatsruder i glas. I sadeltaget er der nyere velux-vinduer til de tre værelser.
Kælder: fuld kælder med gennemgang fra gaden til haven.
Vaskeri: Ja. Uden opkrævning.
Opgang: fortrappe i træ og bagtrappe i træ.
Tagrum: delvis udnyttet til tre værelser til lejligheden på 4. salen.
Opvarmning: fjernvarme, og radiatorer med termostater og forbrugsmålere.
Udenomsarealer: hyggelig have med adgang fra bagtrappe samt to trapper direkte fra kælderen.
Vandure: ja.
Ejendommen sælges for et dødsbo med følgende ansvarsfraskrivelse:
Ansvarsfraskrivelse:
"Ejendommen overdrages i sin helhed, som den er og forefindes og af køber beset. Køber er bekendt med, at det er et dødsbo, der sælger ejendommen. Det er derfor aftalt mellem parterne, at ejendommen overtages af køber med følgende ansvarsfraskrivelse:
Ejendommen med tilbehør og løsøre af enhver art og dermed alle de af overdragelsen omfattede aktiver overtages af køber uden ansvar for boet og bobestyrer for fejl og mangler af enhver art, dog bortset fra adkomstmangel. Sælger/boet yder således ingen form for garanti og påtager sig intet ansvar med hensyn til eventuelle fejl og mangler ved ejendommen og medfølgende tilbehør, hvad enten disse måtte være synlige, skjulte eller senere måtte vise sig. Køber erklærer sig således indforstået med ikke at kunne gøre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af faktiske mangler ved det solgte, det være sig i form af ophævelse af handlen, krav om erstatning eller forholdsmæssigt afslag i købesummen.
Køber erklærer sig bekendt med ejendommens forhold og tilstand i enhver henseende, og bekræfter at have haft lejlighed til at gennemgå ejendommen med egen sagkyndig bistand.
Sælger/boet er uden ansvar for eventuelle afvigelser mellem BBR-ejermeddelelsen og de faktiske forhold, herunder manglende registrering af forhold på BBR-ejermeddelelsen, hvorfor køber opfordres til selv at undersøge dette nærmere, såfremt det har betydning for køber."
Placering af Niels Brocks Gade 19, 8900 Randers C