Se alle billeder hos mægler
Blandet bolig/erhverv – fuldt udlejet
Marøgelhøj 4, 8520 Lystrup
Investering i Lager & produktion
Blandet bolig/erhverv – fuldt udlejet
Introduktion

Spændende blandet bolig-/ erhvervsejendom beliggende i Lystrup nord for Aarhus sælges. På matriklen forefindes en velholdt bolig samt en regulær erhvervsbygning opdelt i tre lagerhaller, som netop har fået pålagt nyt tag. Den sektionsopdelte bygningsmasse gør ejendommen velegnet til opdeling og udlejning for investoren. Ejendommen er fuldt udlejet til tre forskellige lejere, hvilket sikrer en god risikospredning.



Beliggenhed

Ejendommen er beliggende i et blandet bolig- og erhvervsområde i Lystrup nord for Aarhus. Området ligger med kun 1,5 km. til Djurslandmotorvejen, som leder hurtigt videre til Motorvej E45. Køretiden til ringvejssystemet rundt om Aarhus er blot ca. 10 minutter, mens Aarhus centrum/ havn nås på ca. et kvarter. Området er desuden velforsynet med offentlige transportmuligheder i form af både bus og Letbanetog.



Beskrivelse

Ejendommen på i alt 626 m² fremstår med pudsede murstensfacader og består overordnet set af en bolig på 120 m² og en erhvervsdel på 506 m². Herudover forefindes en lejlighed på 75 m² i boligens kælderetage, som dog ikke er godkendt til beboelse. Ejendommen er fuldt udlejet.



Boligen er velholdt og fremstår lys og indbydende med en god rumfordeling. Arealerne fordeler sig på et dejligt køkken med flotte køkkenelementer og gode hvidevarer. Herudover større stue samt tilstødende spisestue med udgang til aflukket gårdhave. Huset rummer herudover to gode værelser samt et soveværelse med skabsvæg. Centralt i huset ligger et lækkert badeværelse med flotte elementer og vaskesøjle. Herudover forefindes et yderligere toilet i forbindelse med husets entré. Lejligheden, som er indrettet i boligens kælderetage, har egen indgang og indeholder to værelser, køkken med hvidevarer, større badeværelse med vaskesøjle samt toilet. Herudover forefindes et disponibelt-/ teknikrum.



Ejendommens erhvervsdel består overordnet set af et kontor- og velfærdsafsnit på ca. 79 m² og et isoleret lager-/ produktionsafsnit på ca. 427 m² fordelt på tre haller, hvoraf to er opvarmede. Hallerne udgør henholdsvis ca. 166 m², 119 m² og 142 m². Hallen på de 166 m² er udlejet til én lejer, mens de resterende 340 m² i erhvervsbygningen er udlejet til en anden lejer, som derved råder over to lagerhaller på tilsammen 261 m² med tilhørende 79 m² kontor/ velfærd.



Hallerne er meget regulære, søjlefrie og har en god loftshøjde med op til 4,9 meter i kip og 3,2 meter i siderne. Taget er efterisoleret, og lofterne er akustikregulerende troldtektlofter. Gulvene er betongulve. To af hallerne har adgang via aluhejseporte i niveau med udvendigt terræn, som måler ca. 3,1 x 3,5 meter (h x b). Bygningen er desuden forsynet med udsugning og trykluft, og der vurderes at være indlagt forholdsvis meget strøm. Arealerne i erhvervsdelens kontor- og velfærdsafsnit er indrettet med to gode kontorer samt et mødelokale. Herudover forefindes en kantine med opsat te-køkken, toiletter samt bad- og omklædningsfaciliteter.



Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om denne ejendom eller en fremvisning kontakt venligst senior erhvervsmægler Mads Thomsen på mobil nr. 3159 4258
Placering af Marøgelhøj 4, 8520 Lystrup
danbolig Erhverv Aarhus
Se hos mægler
Sagsoplysninger
Sagsnr
9020000411
Telefonnummer
Se telefonnummer {{ phone }}
Email
Se email {{ email }}
Økonomi
Pris i kr.
3.995.000 kr.
Årlig lejeindtægt, i alt kr.
319.075 kr.
Årlig lejeindtægt pr. etage m² kr.
509 kr.
Årlige driftsudgifter kr.
71.050 kr.
Årlige driftsudgifter pr. m² kr.
113 kr.
Afkast %
6,3 %
Pris pr. m² kr.
6.381 kr.
Lokalet
Etageareal
626 m²
Grundareal
2.000 m²
Energimærke
E
Faciliteter
Betongulv
Hall
Kantine
Kontor
Køkken
Lager
Mødelokale
Teknikrum
Toiletter
Badeværelse
Omklædningsfaciliteter
Udsugning
Gårdhave
Anvendelse
Lager & produktion
Lager