Præsentabel flerbrugerejendom på Gunnar Clausens Vej i Aarhus Syd, udbydes nu til salg.
Ejendommen er placeret i det velbeliggende erhvervsområde i Viby J, hvor den korte afstand til motorvejstilkørsel og den bynære placering, gør ejendommen attraktiv for mange typer virksomheder.
Området huser flere mindre og mellemstore virksomheder som f.eks. XL Byg, Termatech A/S, Arbejdsmarkedscenter Syd, Skoda Højbjerg m.fl. Afstand til motorvejsnettet er ca. 4 km, og afstand til Aarhus C er ca. 5 km.
Ejendommen omfatter et samlet lejebærende areal på ca. 16.500 m² fordelt på to bygninger og egner sig optimalt til et flerbrugerhus, da den er opbygget med flere indgangspartier og en indvendig konstruktion, som frembyder stor fleksibilitet, der sikrer, at ejendommen er opdelingsvenlig og kan tilpasses de fleste lejerønsker.
Bygningerne er i en god og velvedligeholdt stand, og sælger har løbende i forbindelse med lejernes indflytninger, fuldstændig nyistandsat og nyindrettet lejemålene til lejernes specifikke brug. Lejemålene fremstår derfor alle fuldt opdaterede.
Ejendommen er udlejet til gode lejere som blandt andet Mejerigaarden A/S (Premier Is), Voxeværket, DLG, Aarhus Omegns Bankocenter, Amero ApS og JC Pengeskabe A/S.
Energiklasse B.