Egå Havvej 45, 8250 Egå
Charmerende investeringsejendom på Egå Marina
Introduktion
Perfekt beliggenhed på Egå Marina !
Investeringsejendommen er beliggende i yderst charmerende og maritime omgivelser på Egå Marina. Beliggenheden er én af
de absolut bedste i området, hvor der på den skønne terrasse er udsigt direkte til havnebassinet. Der er gode parkeringsmuligheder
i området, og kort afstand til gode offentlige transportmuligheder i øvrigt.
Beskrivelse
Ejendommen, der er beliggende på lejet grund, er bortforpagtet til Havnebistroen, som driver ejendommen til henholdsvis Bistro og iskiosk. Ejendommen fremstår i en god og vedligeholdt stand, og indeholder alle de faciliteter man kan forvente til en Bistro. Der er etableret gode køkken- og velfærdsforhold og endvidere et rigtig hyggeligt serveringsområde – både indenfor og ikke mindst udenfor på den attraktive terrasse.
Ejendommens arealer er ca. 214 m² i stueplan og hertil kontor/lager på 1. sal registreret med ca. 25 m². Hertil kommer naturligvis terrasse og udenomsarealer i forbindelse med både Bistro og iskiosken. Ejendommens facader i træ blev renoveret i år 2024 og fremstår meget pæn.
Grundlejen med Aarhus Kommune og Egå Marina Selvejende Institution løber frem til 15.09.2051. Forpagtningsaftalen er fra udlejers side uopsigelig frem til 01.04.2028 (til ophør). Det bemærkes for god ordens skyld, at Kommunen har en forkøbsret til denne ejendom.
Denne ejendom henvender sig primært til investoren, som ønsker en passiv investering, eller alternativt investoren som på sigt har mulighed for selv at drive forretningen i ejendommen.
For at høre nærmere omkring denne yderst velbeliggende ejendom, kontakt venligst Lars Kjær – for en uforpligtende og fortrolig snak på tlf. 2212 1522
Placering af Egå Havvej 45, 8250 Egå