Ejendommen er beliggende på det absolutte ”hot spot” på det populære Strøget i Aarhus. ”Hot spot” strækningen går fra Østergade og følger Sallings facade.
Ejendomme/butikslejemål, der ligger overfor Salling på denne strækning, har derfor en ekstraordinær bevågenhed fra kæder og investorer.
Ejendommen har én domicillejer; NEYE, som anvender stueplan til en velindrettet butik, hvori NEYE´s koncept, med et bredt udvalg af tasker, kufferter o.l., er flot eksponeret. Den øvrige del af ejendommen anvendes til lager, kontor og personalefaciliteter. NEYE har drevet butik fra denne beliggenhed i snart 30 år.
Skulle ejendommen på sigt blive lediggjort, rummer ejendommen et potentielt boligprojekt, hvor en konvertering fra erhverv til boliger kan indtænkes på 1. og 2. sal, og hvor der ligeledes kan indtænkes en indretning af en driftssikker butiksenhed uden spildplads i stueetagen. En sådan butiksenhed, og med den ultimative gode placering kombineret med boliger, er med høj efterspørgsel fra både lejere og investorer.
Energiklasse: D