Skolegade 11, 8000 Aarhus C
"Christianshus" - En smuk ejendom i hjertet af Aarhus C
"Christianshus" - En smuk ejendom i hjertet af Aarhus C
- 3 af boligerne bliver ledige den 1.6.2025
- Ejendommen er gennemrenoveret i 2002-2004 med blandt andet nyt skifertag
- Flotte herskabslejligheder
- Opdelt i ejerlejligheder der kan sælges enkeltvis
Denne smukke gulstensejendom "Christianshus" er opført omkring år 1900.
Adressen er nok mest kendt for at huse en af de mest berømte cafeer i Aarhus, "Pinds Cafe". Der har været cafe/værtshus/udskænkning på adressen stort set siden 1848 og Pinds Cafe har eksisteret siden 1936.
Ejendommen ligger i den "attraktive ende" af Skolegade med direkte view til Domkirken.
EJENDOMMENS INDRETNING OG LEJERE:
Ejendommen rummer 4 store herskabslejligheder (1-4 sal) og 2 erhvervslejemål i stueplan
Bemærk det registrerede bolig og erhvervsareal er de oplyste 528m², men det samlede lejebærende areal er i virkeligheden 578m², idet hver erhvervsejerlejlighed har lagerlokaler i kælderen. Lageret er registreret til lejlighederne, men har ikke status som erhverv på BBR. Der er således 50m² "ekstra".
Ejendommen er opdelt i 6 ejerlejligheder, der også kan omsættes enkeltvis af en køber, med mulig avance.
1., 2. og 3. sal er alle herskabslejligheder med højt til loftet, plankegulve og stuklofter. Boligerne er på 108m² og bliver ledige til købers disposition den 1.6.2025. Boligerne er delevenlige og med store køkkener og badeværelser.
4. salen der er indrettet i nyere tid, er udlejet som værelsesudlejning på 4 individuelle værelses lejekontrakter. Her er endvidere 2 hemse.
Baggården er flisebelagt med plads til cykler og ophold.
I stuetagen er der 2 erhvervsejerlejligheder.
En frisørsalon som har været der siden 2020. Denne er på 32m² erhvervsareal samt 34m² lager i kælderen.
Pinds Cafe som er 77m² erhvervsareal i stueplan + 15 m² depotrum.
EJENDOMMENS STAND:
Ejendommen er gennemgribende renoveret i år 2000 - 2004, med bl.a. nyt skifertag, renoveret facade, nye vinduer, isolering af tagetage, nye køkkener og badeværelser i boligerne.
Også teknisk er ejendommen god, her er bl.a. lavet nyt varmeanlæg, opsat varmemålere med fjernaflæsning, koldtvandsmålere samt dørtelefon.
.
Placering af Skolegade 11, 8000 Aarhus C