Marselisborg Allé 18, 8000 Aarhus C
Smuk boligejendom på Frederiksbjerg
På den mondæne Marselisborg Allé i Aarhus C finder vi denne klassiske boligudlejningsejendom. Ejendommen repræsenterer en klassisk byggestil med flotte gesimser, støbejernsaltaner og fine håndværksmæssige detaljer.
Ejendommen er løbende renoveret og fremstår i meget fin stand.
Der er i alt 8 boliglejemål samt et lille erhvervslejemål i kælderen (ledigt).
Lejlighederne består af en entré, 2 stuer en-suite, et stort soveværelse samt nyere køkkener og bad. De tre værelser egner sig rigtig godt til såvel unge som til mere etablerede par. Lejlighederne har et mondænt udtryk og dermed en meget bred appel.
Beliggenheden på Marselisborg Allé fås ikke bedre i Aarhus. Her er du tæt på indkøbsmulighederne i Bruuns Galleri, de skønne specialbutikker på M. P. Bruunsgade samt restauranterne på Jægergaardsgade. Har du brug for at slappe af, så kan du besøge Skanseparken 150 meter oppe ad gaden, gå hen på Marselisborg Lystbådehavn eller tage håndklædet med på stranden. Her har du med andre ord alle bekvemmeligheder lige rundt om hjørnet.
Placering af Marselisborg Allé 18, 8000 Aarhus C