Velkommen til denne charmerende og velbeliggende ejendom på Rosenvangs Alle i Højbjerg. Ejendommen indeholder to gedigne ejerlejligheder som fremstår i velholdt stand og er lejet ud til nogle gode lejere.
Lejligheden i stueplan byder på spisestue med dagligstue i forlængelse samt udgang til en meget hyggelig udestue. Yderligere finder man i stueplan et separat flot køkken, et
stort værelse med skabsvæg og et fint badeværelse. Fra stueplanslejligheden er der direkte adgang til den 105 m² store kælder. En høj og anvendelig kælder med mange rum og muligheder – ideelt som hobbyrum, hjemmekontor eller ekstra opbevarings- og opholdsplads. Yderligere findes der i kælderen vaskefaciliteter i form af vaskemaskine og tørretumbler.
Lejligheden på første sal byder på et værelse, en spisestue, en dagligstue samt et fint køkken og bad. Desuden har lejligheden to tilhørende balkoner. Lejligheden fremstår lys og indbydende.
Til ejendommen hører desuden en fin have, samt en lukket garage og en carport.
En fin ejendom som er nem og overskuelig at administrere.
Energimærke: C