Se alle billeder hos mægler
Velindrettede fuldt apterede café-/restaurationslejemål. God størrelse lejemål på hhv. 210 m² og 60 m²
Vesterå 24, 9000 Aalborg
Investering i Hotel & restaurant
2 velindrettede café-/restaurationslejemål med flot facade
• 2 attraktive erhvervsejerlejligheder beliggende på hjørnet af Vesterå og Ved Stranden
• Velindrettede lokaler til café-/restaurationsformål
• God størrelse lejemål på hhv. 210 m² og 60 m²
• God synlig facade
• Lokalerne er pt. ledige
• Kan evt. købes med Vesterå 24, 1. sal

Ejerlejlighederne er beliggende i en pæn gulstensejendom på hjørnet af Vesterå og Ved Stranden.

Ejerlejlighed nr. 1 er indrettet med stort restaurant/barområde med nedgang til underetage med toiletter samt nedgang til underetage med fuldt monteret køkken og personaletoilet. Arealet i stueplan er 167 m² og i underetagen ca. 43 m². Køkkenfaciliteter tilhører sælger.

Ejerlejlighed nr. 2 er oplagt til Fast Food butik med indgang fra Ved Stranden og indrettet med butikslokale, baglokale og toilet mv. Areal ca. 60 m².

Lokalet er fuldt monteret med bl.a. dobbelt pizza ovn, stegeplade, bygas, køleskabe mv. Nuværende køkkenfaciliteter tilhører sælger.

Placeringen og størrelsen på lejemålene er optimal i forhold til kundeflowet fra Jomfru Ane Gade og midtbyen.

Her er virkelig gode muligheder for rette investor/operatør.

Ejerlejligheden kan evt. købes med Vesterå 24, 1. sal (sagsnummer 912111737).

Vigtig information:
Der verserer en sag, hvor ejerforeningen EF/ Vesterå 24 Aalborg har stævnet nuværende ejer for et større beløb. Sagen omhandler blandt andet en ombygning, hvor der er en tvist om de bærende konstruktioner i hele ejendommen.

Nærmere information/materiale kan indhentes ved EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Ejendommen udbydes til salg for Vesteraa 24 ApS under konkurs. Dette indebærer, at køber opfordres til at fremkomme med bindende tilbud om køb af ejendommen på de angivne vilkår.

Købstilbud skal være skriftligt og angives med et fast bindende kontant beløb uden forbehold på vedlagte ”tilbudsblanket” i lukket kuvert mærket ”Tilbud på Vesterå 24, st. tv. & st. th. – Sagsnr. 912111738” og afleveres til EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vesterbro 101, 9000 Aalborg som anbefalet post eller afleveres personligt mod kvittering. Købstilbud skal være EDC Erhverv Poul Erik Bech i hænde senest:

Fredag, den 2. maj 2025 kl. 12.00.

Tilbudsgiver er gjort opmærksom på, at ejendomsmægleren i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13.08.2013 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme har pligt til at kræve, at kunder legitimerer sig, når der optages forretningsmæssig forbindelse med disse og at opbevare disse oplysninger i mindst 5 år.

I forbindelse med afgivelse af købstilbud skal køber fremsende kopi af følgende dokumenter:
• Tegningsudskrift for selskabet (ved tilbud via selskab) og
• Sygesikringsbevis for underskriver på tilbud / blanket samt
• Kørekort eller pas for underskriver på tilbud / blanket.

Sælger er ikke forpligtet til at sælge ejendommen, men kan forkaste samtlige tilbud, vælge frit imellem de afgivne tilbud, søge at opnå overbud eller indgå kort forhandling med bydere.

Såfremt der gennemføres en anden budrunde, er højestbydende fra første budrunde bundet af sit bud indtil anden budrunde er afsluttet og nyt højest tilbud er accepteret. Indkomne købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted.

Sælger tager snarest efter udløbet af tilbudsfristen den 2. maj 2025 kl. 12.00 stilling til de pågældende tilbud og meddeler accept eller afslag eller søger at opnå overbud eller forhandling.

Købesummen skal betales kontant senest pr. overtagelsesdagen. Købesummen forrentes fra forfaldstidspunktet og indtil betaling sker med sædvanlig morarentesats, pt. 11,75% p.a.
Placering af Vesterå 24, 9000 Aalborg
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Se hos mægler
Sagsoplysninger
Sagsnr
912111738
Telefonnummer
Se telefonnummer {{ phone }}
Email
Se email {{ email }}
Økonomi
Pris i kr.
4.600.000 kr.
Årlig lejeindtægt, i alt kr.
510.000 kr.
Årlig lejeindtægt pr. etage m² kr.
1.888 kr.
Årlige driftsudgifter kr.
47.459 kr.
Årlige driftsudgifter pr. m² kr.
175 kr.
Afkast %
10,1 %
Pris pr. m² kr.
17.037 kr.
Lokalet
Etageareal
270 m²
Energimærke
D
Faciliteter
Køkken
Køleskab
Tv
Toiletter
Køkkenfacilitet
Anvendelse
Hotel & restaurant
Restaurant