Alexander Foss Gade 10, 9000 Aalborg
Synlig beliggenhed på Eternitgrunden
Nu udbydes attraktivt beliggende erhvervsejerlejlighed på 1.026 m² med tilhørende varegård på 108 m² på bedste placering på den tidligere Eternitgrund i Aalborg C. Erhvervsejerlejligheden er udlejet til Supervin på lejekontrakt uopsigelig for lejer indtil d. 31.07.2035, hvorefter lejemålet evt. kan opsiges med 6 måneders løbende varsel.
Lejer betaler alle driftsomkostninger på ejendommen, bortset fra udvendig vedligeholdelse samt udlejers egen administration.
Lejer har eksklusiv ret til opsætning af skilte på matrikel 1ALC, der angiver 1 times tidsbegrænsning på de viste 45 P-pladser, jf. rids fra Søren Lange af den 17.11.2015 - Opgørelse af p-pladser. Der er generelt særdeles gode parkeringsforhold på området med flere større parkeringspladser med mulighed for gratis parkering.
Ejendommen er opført i 2014 af CALUM A/S med HP Byg A/S som hovedentreprenør.
Eternitgrunden har igennem de seneste år oplevet en massiv forandring fra industriområde til et af byens meget attraktive og befolkningstætte boligområder. Området er blevet tilført mange hundrede boliger, som dækker alle behov lige fra ungdomsboliger, familieboliger, ejerboliger til seniorboliger. Den tidligere eternitgrund fungerer i dag som en attraktiv by i byen, og er et for mange mennesker foretrukket området grundet de mange grønne områder, det kuperede landskab, nærheden til byens absolutte centrum men også den logistikmæssige gode placering tæt ved indfaldsvejene til og fra Aalborg.
Der er tale om en særdeles interessant investeringscase, som giver dig et stabilt afkast i mange år og en mulighed for en yderst attraktiv egenkapitalforrentning.
Handlen kan gennemføres som selskabshandel af Alexsander Foss Gade 10 ApS.
Placering af Alexander Foss Gade 10, 9000 Aalborg