2 nyindrettede lejemål. God størrelse lejemål på hhv. 62 m² og 67 m²
Bispensgade 27B, 9000 Aalborg
Særdeles god placering
• God synlig beliggenhed i Bispensgade
• Pæn ejendom
• Stærk facade på ca. 15 m
• 2 nyindrettede lejemål
• God størrelse lejemål på hhv. 62 m² og 67 m²
Nærværende ejendom er placeret i den vestlige del af Bispensgade, der er karakteriseret ved mindre lejemål med fastfood mv.
Der er tale om en ejerlejlighed indeholdende 2 lejemål, som er udlejet til hhv. Boba Drop Bubble Tea (Geng ApS) og Yummy Snacks ApS. Sidstnævnte lejemål er på i alt 62 m². Geng ApS’s lejemål er på 67 m² i stueetagen.
Begge lejemål fremstår i god stand og med velbesøgte koncepter.
I umiddelbar nærhed forefindes andre mindre små madbarer, cafeer, restauranter samt mindre butikker, hvilket karakteriserer denne del af Bispensgade.
Bispensgade, der er en del af Aalborgs gågadenet, forbinder Vesterbro mod vest med Østerågade/Nytorv mod Øst.
Særlige vilkår:
Ejendommen udbydes til salg for Vesteraa 24 ApS under konkurs. Dette indebærer, at køber opfordres til at fremkomme med bindende tilbud om køb af ejendommen på de angivne vilkår.
Købstilbud skal være skriftligt og angives med et fast bindende kontant beløb uden forbehold på vedlagte ”tilbudsblanket” i lukket kuvert mærket ”Tilbud på Bispensgade 27 – Sagsnr. 912111733” og afleveres til EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vesterbro 101, 9000 Aalborg som anbefalet post eller afleveres personligt mod kvittering. Købstilbud skal være EDC Erhverv Poul Erik Bech i hænde senest:
Fredag, den 2. maj 2025 kl. 12.00.
Tilbudsgiver er gjort opmærksom på, at ejendomsmægleren i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13.08.2013 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme har pligt til at kræve, at kunder legitimerer sig, når der optages forretningsmæssig forbindelse med disse og at opbevare disse oplysninger i mindst 5 år.
I forbindelse med afgivelse af købstilbud skal køber fremsende kopi af følgende dokumenter:
• Tegningsudskrift for selskabet (ved tilbud via selskab) og
• Sygesikringsbevis for underskriver på tilbud / blanket samt
• Kørekort eller pas for underskriver på tilbud / blanket.
Sælger er ikke forpligtet til at sælge ejendommen, men kan forkaste samtlige tilbud, vælge frit imellem de afgivne tilbud, søge at opnå overbud eller indgå kort forhandling med bydere.
Såfremt der gennemføres en anden budrunde, er højestbydende fra første budrunde bundet af sit bud indtil anden budrunde er afsluttet og nyt højest tilbud er accepteret. Indkomne købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted.
Sælger tager snarest efter udløbet af tilbudsfristen den 2. maj 2025 kl. 12.00 stilling til de pågældende tilbud og meddeler accept eller afslag eller søger at opnå overbud eller forhandling.
Købesummen skal betales kontant senest pr. overtagelsesdagen. Købesummen forrentes fra forfaldstidspunktet og indtil betaling sker med sædvanlig morarentesats, pt. 11,75% p.a.
Placering af Bispensgade 27B, 9000 Aalborg