Enghavevej 60, 9000 Aalborg
Attraktiv udlejningsejendom
Ejendommen på Enghavevej 60 består af to lejemål - et større, der omfatter stueplan og underetage, samt et mindre på 1. sal.
Stueetagen og underetagen udgør tilsammen 150 etagemeter og byder på rummelige værelser, et nyt badeværelse og toilet i stueplan samt murstensvægge i både stuen og et af soveværelserne. Underetagen rummer endnu et stort værelse med eget toilet og badeværelse, hvilket giver en fleksibel indretning.
1. sals-lejemålet har et samlet areal på 49m² og fremstår nyrenoveret med både nyt køkken og badeværelse. Lejligheden har troldtekt ultrafin beton-skråloft samt fritliggende træbjælker, der tilfører et moderne og stilfuldt udtryk.
Ejendommen fremstår som en velholdt og præsentabel bygning med en flot rød murstensfacade, nyere vinduer og et sadeltag belagt med eternitplader. Dertil kommer et stort fælles græsareal, som giver mulighed for udendørs ophold.
Beliggenheden er yderst central med kort afstand til indkøbsmuligheder, detailbutikker, grønne områder og gode transportforbindelser.
Desuden har ejeren oplyst, at der foreligger en forhåndsgodkendelse fra kommunen til opførelse af op til 175 m² ny boligbebyggelse, svarende til en byggeretsværdi på ca. 525.000 kr. Det påhviler dog køber selv at iværksætte eventuelle godkendelsesprocesser hos Aalborg Kommune, og projektet er inkluderet i den anførte kontantpris.
Placering af Enghavevej 60, 9000 Aalborg