Annexgårdsvej 2, 2610 Rødovre
Investeringsejendom med udviklingspotentiale
• Mulighed for konvertering til bolig
• Kan frigøres ved salg
• Mulighed for opdeling i ejerlejligheder
• Attraktiv beliggenhed i et eftertragtet område
Ejendommen på Annexgårdsvej 2 er en attraktiv blandet bolig- og erhvervsejendom med et stort potentiale for konvertering til en ren boligejendom. Der foreligger endnu ikke en officiel godkendelse af konverteringen til ren beboelse, men kommunen har pr. mail positivt tilkendegivet at det kan den.
I dag består ejendommen af to boliger og erhverv, boligerne ligger i en selvstændig bygning mod vejen og er underlagt reglerne om det lejedes værdi (DLV). Erhverv i selvstændig bygning bagerst på grunden kan konverteres til beboelse og de nye boligenheder vil herefter kunne udlejes til fri markedsleje.
Ved en gennemført konvertering vil ejendommen omfatte fem lejligheder med følgende fordeling: Stueetagen på Annexgårdsvej 2 vil bestå af en 72 m² stor treværelses lejlighed, mens 1. sal vil rumme en treværelses lejlighed på 52 m². På Annexgårdsvej 2A etableres to identiske stuelejligheder på hver 64 m² med to værelser, mens 1. sal vil udgøre en rummelig fireværelses lejlighed på 128 m².
Derudover inkluderer ejendommen en kælder på 88 m², en garagebygning på 26 m² samt flere mindre skure til opbevaring. Ejendommen forventes at kunne frigøres 100 % i forbindelse med et salg, hvilket giver en køber fleksible muligheder for enten udlejning, videresalg af ejerlejligheder eller egen anvendelse.
Attraktivt beliggende ejendom i varieret bymiljø nær Damhussøen
Ejendommen ligger i anden række til Roskildevej i gåafstand til Damhus Torv og Damhussøen og i et lokalplansområde afgrænset af Dianavej, Roskildevej og Annexgårdsvej.
Mod nord grænser området op til et åbent lavt boligområde bestående af villabebyggelse. Bebyggelsen mod øst er erhvervsbebyggelse, mens bebyggelsen mod vest er etagebebyggelse.
Bebyggelsen i nærområdet er meget varieret i højde fra 1½-4 etage og anvendes overvejende til blandede bolig- og erhvervsformål langs Roskildevej.
Placering af Annexgårdsvej 2, 2610 Rødovre