Skårup Vinkelvej 9A, 5881 Skårup Fyn
Boligudlejningsejendom
Skårup er en attraktiv landsby, beliggende 5-6 km øst for Svendborg. Byen er et aktivt lokalsamfund med ca. 1.850 indbyggere. Der er gode indkøbsmuligheder, skole, offentlige transportmuligheder m.v.
Ejendommen er beliggende på en stille villavej, midt i byen, tæt ved indkøbsmuligheder.
Bygningen er en pudset ejendom, fortrinsvist tagdækket med cementtagsten.
Der er indrettet 5 lejligheder i bygningen.
I stueetagen (9A st. tv.) findes en nydelig lejlighed bestående af entré, stort køkken med spiseplads, badeværelse med brus, stue, soveværelse samt værelse med udgang til terrasse.
Derudover er der indrettet en mindre lejlighed med køkken, badeværelse samt stue (9A st. th.).
På 1. sal findes repos samt 2 lejligheder. Lejligheden 1. th. består af en entré, badeværelse med brus, køkken samt stue.
1. tv. er en attraktiv lejlighed, udnyttet i 2 plan. Lejligheden er indrettet med stort køkken/alrum med udgang til tagterrasse. Fra alrummet er der adgang til badeværelse. Endvidere findes en trappe til 1. sal, hvor der er indrettet stor stue med fritlagte hanebånd samt 2 værelser.
9B er en lejlighed i stueplan med egen indgang. Lejligheden består af entré, badeværelse, køkken med spiseplads, stue og soveværelse. Foran ejendommen findes en lukket gårdhave, der udelukkende benyttes af lejeren i 9B.
Udover lejligheden findes der en garage, der er indrettet med fælles depotrum og vaskeri.
Den ubebyggede del af grunden anvendes fortil som parkeringsplads, og bagtil findes en stor have.
Placering af Skårup Vinkelvej 9A, 5881 Skårup Fyn