Tolderlundsvej 82, 5000 Odense C
Boligudlejningsejendom
Nu har du muligheden for at erhverve en meget velholdt boligudlejningsejendom i Odense C, beliggende på Tolderlundsvej 82, tæt på Odense Havn. Ejendommen består af 10 mindre lejligheder, hvoraf 9 er mellem 55-57 m² og én er 31 m². Den ene lejlighed ligger i kælderen og er godkendt til beboelse. Der er altaner til 8 af lejlighederne mod bagsiden og franske altaner til 6 af lejlighederne mod forsiden.
Lejlighederne er generelt i rigtig god stand, da de fleste er blevet renoveret i perioden 2001-2013, mens stueetagen til venstre blev renoveret i 2019 efter reglerne om gennemgribende renoverede lejemål.
Ejendommen byder på nydelige kvalitetskøkkener med laminat, store flisebadeværelser og afhøvlede fyrretræsgulve i alle lejlighederne. Opgangen fremstår i flot nymalet stand med nye linoleumstrin. Kælderen er tør og i god stand, og der er installeret en ny gennemløbsvarmer. Vaskeriet i kælderen er med kortbetaling.
Ejendommen har desuden fået nyt tegltag og kvist. Bag ejendommen findes en nydelig græsplæne samt et nyt, solidt cykelskur.
Alt i alt en sjældent udbudt og nydelig ejendom.
Placering af Tolderlundsvej 82, 5000 Odense C