Nansensgade 25, 5000 Odense C
Investeringsejendom
Her er muligheden for at erhverve en klassisk 6 families boligudlejningsejendom. Beliggenheden er rigtig god og central i Nansensgade, hvor der er let adgang til Odense Letbane, ca. 1,5 km. til Odense gågade og ca. 3 - 4 km. til Universitetet. Udover den gode beliggenhed er det værd at bemærke, at der er et fælles gårdlaug, som driver renovations morkler, cykelskur og flot haveanlæg til beboernes fælles benyttelse.
Bygningen er opført i klassiske røde mursten med hvide træ-/termovinduer i god stand i lejlighederne. Vinduerne i kælderen er af ældre dato. Taget er i rødt tegl med undertag og med zinkkviste (lavet i år 2018). Der er i år 2025 sat ny hoveddør i ejendommen. Der er nyere dørtelefon, nye linoleumstrin i trappeopgang. Der er altaner til alle boligerne, som er understøttet.
Lejligheden i st. tv. er flot totalrenoveret med flisebadeværelse med gulvvarme, lyst HTH-køkken med opvaskemaskine, nye døre og fyrretræsplankegulve. Lejl. st. th. er med ca. 10 - 12 år gammelt køkken, nyt flisebadeværelse med gulvvarme, mens resten er umoderniseret - der er et stort potentiale i denne på sigt, som vil kunne frigives for små midler. Lejligheden 1 th. er ligeledes totalrenoveret inkl. opvaskemaskine i køkkenet og flisebadeværelse med gulvvarme - fremstår i nydelig stand. De øvrige lejligheder er i fin middel stand, renoveret for 15 - 20 år siden. Lejlighederne er alle 2-værelses og med en rigtig god rumfordeling.
Der er kælderrum til lejligheder, tørrerum med vaskemaskine/tumbler mod kortbetaling (kr. 25 for vask og kr. 15 for tørring), cykelparkering m.m.
Alt i alt en nydelig og meget regulær boligudlejningsejendom.
Placering af Nansensgade 25, 5000 Odense C