Ejendommen er beliggende i en ældre, charmerende gågadeejendom i den mest attraktive del af Nyborg centrum, lige midt på Kongegade. Ejendommen er fuldt udlejet til Matas og har tidligere været drevet af sælger, men i 2006 blev lejekontrakten overtaget af hovedkoncernen hos Matas. Butikken har en god regulær indretning med en bred facade. Bagerst i butikken er der adgang til baglokale med lager og kontor med videre adgang til hyggelig ugeneret baggård.
1. sal udnyttes til lager og personalefaciliteter. 2. sal anvendes ligeledes til lager, men har tidligere været udlejet til bolig. Etagen er indrettet med 3 værelser, køkken og bad. Der ses at være gode muligheder for at istandsatte og igen konvertere til bolig.
3. Salen består af en uistandsat tagetage på 15 m². Ejendommen har en præsentabel pudset og malet facade med trævinduer af ældre dato. Generelt fremstår ejendommen i fornuftig stand, men trænger særligt til vedligeholdelse på 1. og 2. salen. For investor er der rigtig gode muligheder for på sigt at konvertere både 1. og 2. sal til boliger i forbindelse med en genudlejning af erhvervsenheden.
Ejendommen er energimærket med karakteren C.
• 340 m² erhvervsejendom
• AAA beliggenhed - fuldt udlejet til Matas
• Mulighed for konvertering til 2 boliger
• Afkast: 7,21%
• Pris: 4.950.000 kr. - svarende til 14.559 kr. pr. m²