Indeholder et erhvervslejemål, hvorfra der drives tandlægepraksis, samt en lejlighed på 1. sal. 2 p-pladser i gården
Østergade 43, 5500 Middelfart
Pæn, velholdt og fuldt udlejet investeringsejendom
En pæn og velholdt mindre udlejningsejendom indeholdende et erhvervslejemål i stueplan, hvorfra der drives tandlægepraksis, samt en lejlighed på 1. sal.
Lejligheden på 1. sal er nyere istandsat og med en stor dejlig terrasse. Nuværende lejer flyttede ind i lejemålet primo 2024.
På bagsiden af ejendommen er der flisebelagt indkørsel, et mindre haveareal og 2 p-pladser.
Ejendommen er beliggende centralt i Middelfart og på en 280 m2 grund, hvor forsiden vender ud mod Østergade, og bagsiden mod Hans Bangsvej.
Middelfart:
Middelfart er en charmerende by i rivende udvikling, beliggende ved Lillebælt med ca. 40.000 indbyggere. Byen er kendt for sin naturskønne beliggenhed og maritime atmosfære, og med en historie, der strækker sig tilbage til middelalderen. Den gamle bydel med mange velbevarede bygninger, byens butiks-, café- og restaurationsliv, og ikke mindst kulturelle seværdigheder som Bridgewalking og Clay Keramikmuseum og spændende vandreruter, er trækplaster for mere end en 500.000 turister årligt. Middelfart fungerer som et centralt knudepunkt, hvorfor det er en særdeles attraktiv by for tilflyttere, der hurtigt kan være både i Kolding, Vejle, Århus og Odense, eller med toget til København.
Placering af Østergade 43, 5500 Middelfart