Priorensgade 45, 5600 Faaborg
Investeringsejendom
Denne fine boligudlejningsejendom er beliggende på en af Faaborgs hyggelige gader, og indeholder 3 attraktive ejerlejligheder på henholdsvis 80 m², 89 m² og 108 m².
Ejendommen fremstår velholdt, og byder på gode planløsninger, som henvender sig til både par og mindre familier. Lejlighederne har gode faciliteter, uden at ejendommen har mistet sin historiske charme.
Som en særlig detalje har ejendommen tidligere været med i den danske kultfilm De Grønne Slagtere, hvilket tilføjer en sjov og historisk værdi til ejendommen.
Faaborg er en af Fyns skønne købstæder, som med sin tætte placering til Det Sydfynske Øhav tiltrækker både fastboende og turister. Byen er kendt for sin hyggelige atmosfære, rige kulturhistorie og naturskønne omgivelser, med skov og vand i gåafstand. Fra Faaborg er der daglige færgesejladser til Ærø, Lyø, Avernakø og Bjørnø.
Faaborg byder på en stabil efterspørgsel efter lejeboliger grundet en kombination af lokale arbejdspladser, nærhed til Odense og Svendborg, og ønsket om en roligere tilværelse uden for storbyen.
Placering af Priorensgade 45, 5600 Faaborg