Attraktiv beliggenhed på stille villavej i området tæt ved Eberts villaby
Thingvalla Allé 6, 2300 København S
Smuk arkitektonisk patricierejendom
• Smuk patricierejendom med 3 herskabslejligheder
• Ejendommen p.t. opdelt i 3 ejerlejligheder
• Mulighed for indretning af tagbolig og muligvis også i del af kælderetage
• Attraktiv beliggenhed på stille villavej i området tæt ved Eberts villaby
• Velegnet til flergenerations ejendom med p.t. 3 ledige lejligheder
• Potentielt betydelig merværdi ved optimering af ejendommen og frasalg af ejerlejligheder
Klassisk patricierejendom fra 1906 med hvidpudsede facader og rødt tegltag opført som en manzardkonstruktion. Ejendommens vinduer er med termoglas.
Ejendommen er p.t. opdelt i 3 ejerlejligheder – stueetage og 1. sal på hver 150 m² fordelt på hver 4 værelser, og 2. sal på 148 m²fordelt på 3 værelser. Sidstnævnte lejlighed har status som blandet bolig og erhverv 89/59 m². Ejendommens kælderareal har p.t. status som erhverv og udgør 146 m² iflg. BBR.
Ejendommens uudnyttede tagetage vil sandsynligvis kunne indrettes med yderligere en ejerlejlighed på ca. 80-85 m². Der foreligger skitseforslag fra arkitekt, som stilles til købers disposition og overtagelse. Der er ikke ansøgt om muligheden for indretning af bolig i tagetagen hos Københavns Kommune. Denne mulighed påhviler køber uden ansvar for sælger.
Den herskabelige ejendom fremtræder pæn og velholdt, men nogen istandsættelse af såvel de eksisterende lejligheder, som ejendommen udvendig må dog påregnes i forbindelse med etablering af en lejlighed i tagetagen. Del af den høje kælderetage vil muligvis kunne indrettes med yderligere en bolig. I modsætning til indretning af tagetagen foreligger der dog ikke skitseforslag herpå.
Ejendommen vil efter nærmere aftale kunne sælges fri for lejere. P.t. er stuetagen fri for lejemål.
Til ejendommen hører yderligere en garage og en carport. Ejendommen er placeret tilbagetrukket fra vejen, og fortil er anlagt grønt haveareal til brug for ejendommens beboere. Bagtil forefindes ejendommens gård. Langs fortovskanten i hele grundens længde forefindes smukt smedejernsgitter med låge til ejendommen og garagen. Ejendommen er forsynet med centralvarme tilsluttet fjernvarmenettet.
Ved en optimering af ejendommen som ovenfor anført og ved salg af de respektive ejerlejligheder, vil ejendommen utvivlsomt repræsentere en betydelig merværdi.
Placering af Thingvalla Allé 6, 2300 København S